UDSOLGT - Faste uden sult – Foredrag med læge og forfatter Jerk W. Langer

Er afholdt
Jerk W. Langer. Fotograf Agnete Schlichtkrull
Har du overvejet at faste? Måske har du hørt om fordelene, men er lidt usikker på hvordan du griber det an. Læge Jerk W. Langer er klar til at guide dig gennem ”faste-verdenen” og dele sine bedste tips fra sin nye bog 'Faste uden sult'.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

UDSOLGT
I foredraget vil du opdage, hvordan periodisk faste kan booste din energi, styrke kroppens modstandskraft, skærpe din hjerne, lindre symptomer og endda beskytte dig mod aldring og sygdomme. Og det bedste er, at du kan opnå en sund vægt uden at gå rundt og føle dig sulten hele tiden.

Jerk har selv fastet i årevis ved at springe morgenmaden over og først spise ved frokosttid. Men hvordan forener vi det med den gamle myte om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid? Og hvordan undgår man at miste energi og muskelkraft under fasten?

Uanset om du overvejer at kaste dig ud i fasteverdenen eller blot ønsker at forstå dens muligheder og udfordringer bedre, vil det være en spændende rejse, når Jerk W. Langer deler ud af sin viden. Få gode råd til at komme i gang og masser af mulighed for at få svar på dine spørgsmål.

Jerk W. Langer er ikke kun læge men også forfatter til en lang række bøger. Og kendt fra bl.a. TV2-serien 'En kur der dur'.

Foredraget koster 150 kr. inkl. en forfriskning.