Torsdagsfilosofi - Grøn utopi

Et foredrag om, hvordan vi blev afhængige af fossile brændsler, og hvordan det gode liv ser ud på den anden side af den grønne omstilling
Date
06 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet til dette foredrag: 50 DKK
Partoutbillet til alle 4 Torsdagsfilosofi foredrag: 165 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Aftenskolerne GOK og LOF Skive, Skive Folkeuniversitet
Adresse

Østergade 25
7800 Skive
Danmark

Torsdagsfilosofi
Kom og gå til torsdagsfilosofi på Skive Bibliotek!
I løbet af fire tankevækkende torsdage tager filosof og foredragsholder Jakob Lovas fat på forskellige filosofiske idéer, der kan udfordre os til at tænke, arbejde og leve anderledes. Det er filosofi, når det er mest vedkommende og konkret, hvor målet er at få filosofien ud af bøgerne og ud i virkeligheden. Derfor får man hver gang en ny ide "med hjem", som giver nye, overraskende perspektiver på ens hverdag og det, man troede, man vidste. Det bliver inspirerende, forvirrende, sjovt og frem for alt tankevækkende.

Du kan deltage alle aftener eller blot en enkelt, alt efter hvad der passer dig. Du køber blot billet til den pågældende aften. Har du lyst til at være med alle fire gange, kan du købe en partoutbillet med rabat. Foredragene varer hver en lille time efterfulgt af en kort pause med kaffe og te. Aftenen afsluttes med en frivillig samtalesalon om aftenens idé.
Pris pr. foredrag kr. 50,- inkl. kaffe/te
Pris for alle fire foredrag ved samlet køb kr. 165,- inkl. kaffe/te

Arrangører: Aftenskolerne GOK og LOF Skive, Skive Folkeuniversitet og Skive Bibliotek.


Grøn utopi
Det er menneskets sult efter billig energi, der mere end noget andet har drevet os ud i klimakrisen. Og netop afhængigheden af energi er indbegrebet af udfordringen, vi står overfor. For hvordan kan vi leve gode, grønne liv, når det indebærer en total forandring af vores energimættede hverdag? Vi søger svar i energiens filosofi og historie, når vi ser på, hvordan den fossile verden, vi kender så godt, egentlig kom i stand. Det er en dramatisk og næsten ufortalt fortælling om en række skæbnesvangre valg truffet i løbet af nogle få dage i 1825. Det er samtidig historien om, hvordan de første 60 år af industrialiseringen blev drevet af grøn energi. Det giver håb om, at en anden virkelighed er mulig. Vær med, når vi forsøger at forstå mekanismerne i den fossile økonomi og tager de første skridt mod at tegne en grøn utopi.