
- Date
- Tid
- 14:00 - 17:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østergade 25
7800 Skive
Danmark
Skive Bibliotek og Lauritz.com inviterer til en hyggelig eftermiddag, hvor du kan få vurderet dine ting og måske opdage, at du har en skjult skat liggende.
Vi starter med et kort og spændende oplæg fra Lauritz.com, hvor du får et indblik i, hvad der hitter på auktioner lige nu – både herhjemme og i udlandet. Du får også eksempler på, hvad der er populært, og hvad der ikke er så meget gang i for tiden.
Bagefter kan du få vurderet de ting, du har taget med, eller billeder af dem. Eksperterne fra Lauritz.com kan vurdere næsten alt, fx:
- Møbler
- Smykker
- Sølvtøj
- Porcelæn
- Vin
- Kunst
Hvis du har lyst, kan nogle af tingene blive taget med til auktion.
Mød bl.a. vurderingseksperten Benno Blæsild:
Benno Blæsild er en erfaren vurderingsekspert, der tidligere har arbejdet som museumsinspektør i Den Gamle By og som direktør for Fregatten Jylland. De sidste seks år har han været vurderingsekspert i TV2-programmet 'Hvem Byder Bedst'.
Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig – bare kom forbi.