
- Date
- Tid
- 15:00 - 16:30
- Pris
- Billet: 75 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre
- Adresse
-
Østergade 25
7800 Skive
Danmark
Kom og oplev en inspirerende eftermiddag, hvor arkitekturhistoriker og forfatter Jannie Rosenberg Bendsen tager os med på en rejse gennem velfærdssamfundets arkitektur med særligt fokus på Skive.
Med udgangspunkt i sine bøger Drømmen om eget hus – statslånshuse 1933-1959 (2021) og Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie (2024) vil hun belyse, hvordan arkitektur og samfund udvikler sig i tæt samspil – fra private boliger til fællesinstitutioner.
Foredraget dykker ned i historien bag Skive Badeland og de mange statslånshuse, der blev opført i byen, og giver et nyt perspektiv på Skives bygningsarv og dens betydning for vores hverdag.
Optakt til byvandring
Foredraget fungerer som en introduktion til en byvandring lørdag, hvor Jannie Rosenberg Bendsen, der selv er født og opvokset i Skive, vil guide deltagerne rundt og fortælle om udvalgte statslånshuse. Byvandringen starter ved Skive Biblioteks indgangsparti kl. 10.30. Bemærk, at separat tilmelding er nødvendig for byvandringen.
Kom og få et unikt indblik i, hvordan arkitekturen har formet vores velfærdssamfund – og ikke mindst Skive. Vi glæder os til at se dig!
På billedet ses Ove Andersen som var førstemand for badet, billedet er fra 1960erne og venligst udlånt af Skive Folkeblad.
Foredraget koster 75 kr. inkl. en forfriskning.
Arrangører: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek.