- Date
- 23 januar 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østergade 25
7800 Skive
Danmark
Familien er det allervigtigste for de fleste af os. Men konflikter om penge, om episoder fra barndommen eller betændte forhold til svigerbørn ender i brud mellem mange forældre og deres voksne børn.
Brud medfører skam, og de fleste holder det derfor for sig selv. Det er et stort tabu, hvis ens børn ikke ønsker kontakt, eller hvis man har brudt forbindelsen til ens gamle forældre.
Ny dansk forskning kaster lys over brud mellem forældre og voksne børn og viser blandt andet, at brud til voksne børn kan føre til nedsat mental sundhed blandt gamle forældre. At følelser af sorg og magtesløshed ofte fylder, varer ved og nager selv årtier senere.
Oplægget præsenterer, hvad vi ved om brudte bånd mellem forældre og voksne børn, hvorfor det et tabu i vores samfund, og hvorfor de intergenerationelle konflikter er så svære at løse. Det vil også diskuteres, hvad man som forælder kan gøre, hvis man er valgt fra.
Arrangementet er en del af projekt ’Talk about it’, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Der serveres kaffe/te og kage i pausen.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.